Illustrationer til Maria Fabricius Hansen: Teologi og kirkebyggeri

PATRISTIK 4 (2006)

(Hvor intet andet er nævnt, findes bygningerne i Rom).

Ill. 1. San Giovanni in Laterano (ca. 312-313). Det første officielle kirkebyggeri efter at Konstantin havde lovliggjort kristendommen. Her rekonstrueret (ikke helt nøjagtigt) i en fresko af Filippo Gagliardi (1651) malet i kirken San Martino ai Monti. Der var grønne marmorskafter i sideskibene og røde granitskafter i midtskibet. Kapitælerne var formentlig af uensartet type. htm1 

Ill. 2-4 Konstantins triumfbue (315). Dekoreret med relieffer udført til buen samt med spolierelieffer fra Trajans, Hadrians og Marcus Aurelius tid, 2. årh.     htm2    htm3    htm4

Ill. 5. Santa Maria in Cosmedin bygget af et meget varieret søjle- og kapitælmateriale. Kirken blev ombygget flere gange i løbet af middelalderen, bl.a. i 8., 9. og 12. århundrede – og stærkt restaureret i det 19. århundrede.    htm5    

Ill. 6 -7. San Giorgio in Velabro (827-844) med forskelligartet materiale (granit og to typer marmor) og bearbejdninger (glatte og kanellerede) af søjleskafter og forskellige typer af kapitæler (joniske og korintiske).    htm6    htm7

Ill. 8. Kolosseum (ca. 80).    htm8

Ill. 9. Santa Sabina (ca. 422-432). Kirkerummet med antikke søjler og kapitæler genbrugt i det nye system af søjlebårne arkader.    htm9

Ill. 10. Det romerske tempel kaldet Maison carré i Nîmes (16 f. Kr.).    htm10

Ill. 11-13. San Lorenzo fuori le Mura, den “Pelagianske Basilika” (579-590).    htm11    htm12    htm13

Ill. 14. Tetrarkerne. Skulpturgruppe i porfyr forestillende de to romerske kejsere og deres to medregenter (ca. 300). Når skulpturen i dag er indmuret i et hjørne af Markus-kirken i Venedig, er det fordi den blev taget som spolie ved venezianernes hærgning af Konstantinopel under korstoget i 1204.    htm14

Ill. 15-17. Santa Costanza (337-350). Helhed og to detaljer, der viser variationerne i skafternes farver. Der er matte lysegrå granitskafter i hele søjlekredsen, bortset fra søjleparrene i aksen fra indgangen mod nichen, hvor porfyrsarkofagen formentlig har stået; her er der røde granitskafter – og i inderkredsen ved nichen er der ydermere mørkegrå skafter.    htm15    htm16    htm17

Ill. 18. Santa Costanza. Detalje, der viser de to forskellige typer kapitæler brugt i hhv. den ydre og den indre søjlekreds.    htm18

Ill. 19-20. Lateranbaptisteriet (432-440). Helhed og grundplan.    htm19    htm20

Ill. 21. Lateranbaptisteriet. Detalje af genbrugsbjælkeværket.    htm21

Ill. 22. Sant’ Agnese fuori le Mura (625-638).    htm22

Ill. 23-24. Cimitile ved Nola (øst for Napoli). Rester af forskelligt farvede søjleskafter og baser fra Paulinus af Nolas nye kirke (401-403).    htm23    htm24

Ill. 25-26. Den gamle og den ny basilika i Cimitile ved Nola. Grundplan og foto af den tre-fløjede åbning ind til den gamle basilika set fra det kun brudstykkevis-bevarede kirkeskib af den ny basilika.    htm25    htm26