A1 Generelt
A2 Kirkefædre

B1 Bibelen
B2 GT
B3 NT
B4 Apokryfer
B5 Liturgi
B6 Fromhedsliv
B7 Organisation
B8 Dogmer
B9 Religion
B10 Kultur
B11 Kunst

C1 Kirkehistorie
C2 Lande
C3 Til år 140
C4 Til år 311
C5 Til år 787

Indledning til Nordisk Patristisk Bibliografi

Holger Villadsen, august 2001

• På det første nordiske patristikermøde august 1981 i Lund blev det beslut­tet at forsøge at etablere en bibliografi om patristik udarbejdet af nordiske forfattere. Det var meningen, at bibliografien skulle udgives som en bog, men denne plan er endnu ikke blevet realiseret. I stedet gøres det indsamlede materiale hermed tilgængeligt på internettet, selv om arbejdet ikke er afsluttet. Supplerende oplysninger og rettelser modtages gerne. De kan sendes til følgende e-mail-adresse: holger(at)sejrupvilladsen.dk

• Emnemæssigt begynder bibliografien med den efterapostolske tid (ca. 70 e.Kr.) og omfatter i lighed med den internationale patristiske bibliografi Bibliographia Patristica i vest tiden indtil 667 (Ildefons af Toledo's død) og i øst tiden indtil 787 (2. nikænske koncil).

• Hovedvægten i bibliografien er lagt på kirkefædrene (afsnit A). Desuden er medtaget litteratur vedr. forskellige særlige emner i bidiscipliner eller nabodiscipliner, der direkte eller indirekte vedrører den patristiske litteratur (afsnit B). Og endelig er medtaget et udvalg af kirkehistoriske og almenhistoriske frem­stillinger vedr. den patristiske periode generelt eller afgrænsede områ­der eller tidsperioder (afsnit C).

• Litteraturen anføres efter en systematisk opdeling (se den udførlige oversigt). Inden for de enkelte undergrupper anføres titlerne normalt i omvendt kronologisk rækkefølge.

 Omfang

• Bibliografien omfatter især bøger og tidsskriftsartikler og større afsnit om patristiske emner i mere generelle værker.

• I begrænset omfang er medtaget ikke-trykte afhandlinger, såfremt de er tilgængelige for offentlig udlån.

• Der er især lagt vægt på at medtage tidsskriftsartikler i videnskabelige og faglige tidsskrifter, mens udvalget af artikler fra folkelige og opbyggelige tidsskrifter er mere sporadisk og især lægger vægt på at omfatte artikler af forfattere, der i øvrigt er repræsenteret i bibliografien.

• Udeladt er normalt anmeldelser, leksikonartikler og avisartikler, idet der dog er gjort en undtagelse, hvad angår større signerede leksikonartikler og anmeldelser af et omfang svarende til tidsskriftsartikler.

• Blandt de generelle kirkehistoriske fremstillinger (gruppe C1) er udeladt fremstillinger beregnet til brug i folkeskole/grundskole eller på et tilsvarende niveau. Ud fra et tilsvarende skøn kan der også på andre områder være udeladt litteratur, selv om det emnemæssigt hører indenfor bibliografiens område.

 Formål

• Bibliografien formodes at kunne tjene flere forskellige formål: Den vil kunne anvendes som et bibliografisk hjælpemiddel i patristiske studier på forskellige niveauer. På videregående niveau vil man kunne finde patristisk litteratur af nordiske forfattere, der ofte ikke vil kunne findes i internationale bibliografier og faglitteratur og af den grund overses. På mere grundlæggende niveau vil man kunne finde fremstillinger på nordisk sprog om patristiske forfattere og emner.

• Bibliografien afspejler endvidere fagets historie i Norden. Dette kan være af mere snæver lærdomshistorisk og forskningshistorisk interesse, men fagets historie er også forbundet med bredere begivenheder i Nordens kirkehisto­rie (f.eks. væsentlige sider af Grundtvigianismens tidlige historie i Danmark).

• Endelig vil bibliografien måske kunne fungere som et bidrag til at styrke det nordiske samarbejde indenfor patristikken og styrke fagets stilling, både i Norden og udadtil.